Det er blevet sagt, i forbindelse med at jeg modtog Statens Kunstfonds 3-årige legat, at mine værker er beholdere for ”tidens stemme”, og jeg ser også Korrekthedsbibelen som beholder for tidens stemme. Den indeholder forskellige computerskrifter og håndskrifter, fordi jeg gerne vil have, at den opleves som bestående af et kor af stemmer (tidens stemme). Sammenhold og grupper er meget moderne – styrket af de sociale medier – det kan være positivt, fordi det rykker at skabe en bølge, fx #metoo, men der er også en hjernevask i det og et medløberi i det, en gemmen sig i gruppen, en uselvstændighed og identitetssøgning i det. Man synes noget sammen og er imod ”det andet” – en udskamning/mobning.

Den gammeldags, skrå håndskrift fylder så stor en del af bogen, fordi jeg gerne ville, at stemmen primært opleves som en ældre, neurotisk, snerpet mand eller kvinde. Jeg synes, at tidens stemme er sådan. Der er skrevet på ternet papir, fordi jeg husker fra min skoletid, at det var et helvede for mig at få mine bogstaver til at holde sig inden for ternene. Jeg brugte timevis på den neurotiske og absurde opgave at tæmme min skrift, så den passede ind i de trykte firkanter. En øvelse og følelse der forplanter sig i en og gør en villig til at acceptere, at tingene skal være på denne her særlige måde for at være rigtige. Jeg synes, tiden er underligt gammeldags i sin tone og sit intolerante syn på dem der: mener ”det andet” eller bruger deres liv på at træne eller ligger under for skønhedsidealer og får nye bryster eller tager på solferier etc. samtidig med, at tiden er enormt frisindet og åben over for nye forestillinger om køn, sex, madvaner og familiesammensætninger. Noget går an; andet gør ikke.

Bogen fortæller, at i prædikenen om tolerance, sker der en intolerance over for de ordinære, majoriteten, samt dem, der ikke kan, har lyst til eller er opmærksomme på at italesætte DERES svaghed og udsathed; deres område hvor de føler sig trådt på. ALLE mennesker har sårbare områder – også de såkaldt privilegerede. Hvis vi konstant skal tage hensyn til alle, hvilket ikke er praktisk muligt, så hindrer det, at vi kan tale åbent sammen om livet og virkeligheden, som den er. Alt i verden er potentielt fornærmende over for nogen.

Det fællesskab, der dyrkes af korrekthedsfanatikerne, det hindrer et fællesskab, der er endnu større og kræver gensidig forståelse og tolerance over for det vitterligt anderledes. Der er en enorm selvoptagethed skjult af en sympatisk overflade, der handler om fokus på hensyntagen.

Det er egentlig det samme, der er på spil i mit teaterstykke om moderskab. Jeg problematiserer, at der findes grupper af mennesker, der mener, at ”det her er sandheden”, og det kan ikke være anderledes, og kan du ikke tilslutte dig dette, så er du defekt, ubehagelig og måske endda voldelig, fordi du ikke vil gruppen, der kender sandheden.

Mikkel Frey Damgaard og jeg laver podcast i fire afsnit, som vil være tilgængelige omkring udgivelsen af Korrekthedsbibelen. Vi taler om den episode, der berørte mig dybt som barn, og som, i forbindelse med arbejdet med Korrekthedsbibelen, gav mig brændstof til at skrive. Vi taler også om Herningcentret og det at gå på safari i Jylland (og ér det nu også en safari og må man det?) og så trækker jeg offerkortet for 2. gang og forklarer, hvorfor det ér, jeg har det SÅ svært med at blive fotograferet til aviser og blade, hvilket virkelig har kostet sved, tårer og diskussioner. Det startede – for lang tid siden – med dette billede:

MED NANNA OG KLAUS I TEATRET FOR AT TALE OM KORREKTHED

Interview i Berlingske:

Weekendavisen, hvor også Christina Hagen er et offer:):

I radio 24/7 d.29. januar optræder disse 3 elementer i en ny tekst produceret efter lytternes ideer til religiøse bud, der kúnne have indgået i den korrekthedsbibel, jeg udgiver 1. februar på Gyldendal:

RESULTATET AF LYTTERNES INPUT – CYKEL, VELGØRENHED, LARS LØKKE

Jeg er meget beæret over, at Johannes Riis – den pæne mand – har hjulpet med at udskamme. Han har valgt at skrive sine egne favoritter fra Korrekthedsbibelen (analsex på skovtur med koreaner):

Jeg har overtalt Danmarks mest cool mand til at indtale lydbogen: Niels Barfoed.


LÆR AT SKRIVE EN KORREKTHEDSBIBEL

KOM D.31. JANUAR. JEG BLIVER INTERVIEWET AF 15-ÅRIGE PAULINE, SOM TIDLIGERE HAR TEGNET TIL “JUNGLE” SAMT SUNGET I “PINA COLADA”:

KOM D.1 FEBRUAR: