Ofte bliver jeg spurgt, om jeg er inspireret af den og den. Det er jeg næsten aldrig. De her er jeg til gengæld inspireret af:

Lars Tunbjörk:

Thomas Priskorn, fordi han gør det hele på den anden måde. Fløjtende ligeglad:

Pablo Llambías, fordi han skriver de bøger, som han ved, at ikke alle kan lide/forstå/kan synes om/synes giver mening/finder sympatiske. Han er et menneske, hurra for det. Og for den måde han er på som underviser over for elever + for den måde han er på som underviser, når han inviterer en som gæsteunderviser. Det er en drøm. Gid han altid var den, der interviewede en, præsenterede en. Han har læst læst læst det hele. Og forstået forstået forstået det hele. Inkl. det man ikke selv forstår.

Stephen Shore:

I liiike big butts and I cannot lie:

Trash Humpers, Harmony Korine:

Spring Breakers, Harmony Korine:

Permanent Vacation, Jim Jarmusch:

Kanye West:

Paul Graham:

Sébastien Girard: